Jeg skal flytte ind
Velkommen som ny lejer
Det er en fornøjelse at byde dig velkommen til din nye bolig. Vi håber, at du hurtigt vil finde dig godt til rette og få glæde af dit nye hjem.
For at gøre din indflytning så enkel som muligt har vi samlet de vigtigste oplysninger på denne side. Her finder du praktisk vejledning om indflytningen samt nyttige informationer, der kan hjælpe dig gennem hele processen.
Find informationer om:
Inden du flytter ind:
Næste skridt i processen
Inden vi kan færdiggøre din lejeaftale og sende den endelige kontrakt, er der nogle få ting, du skal have på plads. Du modtager en e-mail fra Penneo med dokumenter til underskrivelse.
- Underskriv lejekontrakten digitalt via Penneo, hvis du har dansk MitID.
- Sørg for, at vi har dine aktuelle kontaktoplysninger, herunder e-mailadresse og telefonnummer.
Inden du skriver under
Vi anbefaler, at du læser lejekontrakten grundigt, før du accepterer den. Hvis der er noget, du er usikker på, eller hvis du har spørgsmål til indholdet, er du altid velkommen til at kontakte os.
Vær især opmærksom på følgende:
- Boligens stand ved indflytning samt de krav, der gælder, når boligen fraflyttes.
- Hvilke vedligeholdelsesopgaver du som lejer selv har ansvaret for.
- Hvordan og hvornår huslejen kan blive reguleret.
- Eventuelle bestemmelser, der afviger fra lejelovens almindelige regler.
- Disse fremgår af §11 i lejekontrakten.
- Læs Vejledningen til lejekontrakten, som er de vedhæftede fortrykte sider.
- Vær opmærksom på brugen af elektriske apparater i lejligheden i forhold til, hvad elinstallationerne kan tåle.
Hvis dine planer ændrer sig
Når lejekontrakten er underskrevet og returneret, er lejeaftalen bindende. Det betyder, at betalingspligten for huslejen træder i kraft, selv hvis du senere vælger ikke at flytte ind.
Dit opsigelsesvarsel fremgår af lejekontrakten og gælder også, hvis du ønsker at opsige lejemålet før indflytning. Hvis det sker, vil vi naturligvis bestræbe os på at finde en ny lejer hurtigst muligt, så boligen kan blive genudlejet.
Depositum og forudbetalt husleje
Ved indgåelse af lejeaftalen skal der betales et depositum svarende til tre måneders husleje. Depositummet fungerer som en sikkerhed og kan anvendes til at dække eventuelle udgifter, hvis boligen ikke afleveres i den aftalte stand ved fraflytning.
I forbindelse med underskrivelsen af lejekontrakten skal du desuden betale den første måneds husleje samt to-tre måneders forudbetalt husleje.
Indkaldelse til gennemgang ved indflytning
Inden du overtager din nye bolig, skal du aftale et tidspunkt med ejendommens vicevært for indflytningsgennemgangen, hvor nøgleoverdragelsen også vil finde sted. Gennemgangen finder som regel sted på selve overtagelsesdagen og skal aftales senest 14 dage før.
Eventuelle bemærkninger til indflytningsrapporten, herunder skader, mangler eller forhold, som ikke fremgår af rapporten, skal meddeles udlejer senest 14 dage efter indflytningen.
Fotos af skader og mangler, der konstateres ved indflytningen, bedes samlet og fremsendt som én samlet PDF-fil til info@jansen.dk inden for samme frist.
Boligens stand ved overtagelse
Hvordan boligen afleveres til dig, fremgår af din lejekontrakt.
Hvis boligen overtages som nyistandsat, vil vægge, lofter og træværk være nymalede. Gulvene vil være nylakerede, og boligen vil være gjort grundigt ren. Betegnelsen betyder dog ikke nødvendigvis, at køkken eller badeværelse er nyrenoveret.
Hvis boligen derimod overtages som beset eller med løbende vedligeholdelse, skal du være opmærksom på, at den ikke er nyistandsat. Det indebærer blandt andet, at vægge, lofter og træværk kan fremstå med almindelige brugsspor og derfor ikke nødvendigvis er nymalede.
Der må ikke installeres vaske- og opvaskemaskine i lejemålet uden udlejers skriftlige samtykke.
Husk at tilmelde dig til en gasleverandør
Vigtig information ved indflytning
Når du flytter ind, skal du hurtigst muligt tilmelde dig en gasleverandør, hvis det er relevant.
Du bliver automatisk tilmeldt til en el-leverandør ved kontraktunderskrivelse.
Derefter kan du til enhver tid frit skifte el leverandør.
Gas
- HOFOR: 33 95 33 95
- Frederiksberg Forsyning: 38 18 52 00
Boliglejer informationer

Jeg er lejer

Jeg skal flytte ud

Ydelser

Blanketter
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os via telefon, e-mail eller gennem formularen. Vi vender tilbage hurtigst muligt.
